Sønderborg teater er en af Danmarks mest velrenommerede stationære teaterbygninger.
Teatret fungerer om sommeren som hjemsted for én af Danmarks største revysucces´er Sønderborg Sommer Revy.
Resten af sæsonen huser teatret Sønderborg Teaterforening, som med sine godt 40 forestillinger i Sønderborg Teater og Koncertsalen Alsion samt sine 3500 medlemmer har markeret sig som en af Danmarks største teaterforeninger uden for København. Herudover anvendes teatersalen flittigt til konference, foredrag, stand-up og rytmiske koncerter.

Sønderborg Teater har plads til cirka 500 publikummer. De 17 rækker er placeret i vifteform, hvor hver række er placeret et trin højere end rækken foran.

Kørestole og gangbesvær
Er du kørestolsbruger, gangbesværet eller bare ikke glad for at gå på trapper, så kan du med fordel vælge en plads på række 7. Den er i samme plan som indgangsdørene. De døre er ligeledes på samme plan som foyen og entreen fra parkeringspladsen.

Gør en aften ud af det
Hotel Sønderborg Strand ligger belejligt nok i direkte forbindelse med Sønderborg Teater. Du har derfor mulighed for at gøre en aften ud af det. Hvad med at starte eller slutte i baren? Eller at tage en bid mad inden din aften i teatret? Hotel Sønderborg Strand tilbyder teatermenuer og a la carte-bestillinger. Læs mere om mulighederne her