Daniel Rye

Begivenhed: Daniel Rye

Mandag
13-02-23
19:00

Køb billetter

Daniel Rye fortæller nu afslutningen på sin historie: om at kæmpe sig fra kanten af mørket tilbage til livet. Glæd dig til et nyt foredrag om tiden efter befrielsen fra Islamisk Stat og om hans kamp for at bevare sig selv.

I april 2022 stod Daniel Rye atter ansigt til ansigt med en af de fangevogtere, som gjorde hans tid som gidsel til et helvede. To medlemmer af den gruppe brutale terrorister, der blev kendt som The Beatles, sad for retten i USA. Anklaget for blandt andet kidnapning, tortur og henrettelsen af flere gidsler. Og her var Daniel et af kronvidnerne.

Der er gået godt otte år, siden Daniel kom hjem fra sin skæbnesvangre rejse til Syrien, og den just overstående retssag markerede et slags punktum. Derfor er Daniel nu klar til at åbne yderligere op og ærligt fortælle om sin svære kamp for at bevare sig selv - både lige efter sin frigivelse, men også i årene efter.

Vejen tilbage til livet

Hudløst ærligt fortæller Daniel Rye i sit helt nye foredrag om sine otte år i frihed, og hvad de har bragt med sig af både glæder og bekymringer: Udfordringerne ved at tæmme en så voldsom historie, samtidig med at skulle se videoer, hvor ens venner bliver slået ihjel og omtalt på forsiden af verdens aviser. Og udfordringen ved igen at skulle finde vejen tilbage til et almindeligt liv som fotograf og far.

På kanten af mørket

For hvordan er det muligt at vende tilbage til livet efter så ekstrem en oplevelse og ikke mindst bevare sig selv? Er det mørke, vi forsøger at fortrænge, nøglen til at genfinde meningen med livet? Et spørgsmål han også har bearbejdet i sine møder med mennesker med andre traumatiske oplevelser i rygsækken - skildret i de populære DR- programmer Ud af mørket.

Om Daniel Rye

Daniels Ryes oplevelser under sin 398 dage lange tilfangetagelse blev skildret i Puk Damsgaards bog ”Ser du månen Daniel”, som senere også med stor succes blev filmatiseret. Senest har du også kunne følge retsopgøret i Puk Damsgaards podcast - og i DRs serie Gidsel.

Vigtigt at vide om billetter

Tikko er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage