Bachs juleoratorium

Begivenhed: Bachs juleoratorium

Torsdag
15-12-22
19:30

Køb billetter

Så er vi klar til jul! Bachs storladne juleoratorium sætter os alle i det rigtige festhumør.

Bachs Juleoratorium er et af hans mest berømte og oftest opførte kirkelige værker.

Juleoratoriet er skrevet som seks forskellige kantater til seks sammenhængende søndage i juletiden. Ved dette års koncerter opføres de tre første kantater af Juleoratoriet, nemlig de kantater, som fortæller historien om Jesu fødsel. Fortællingen begynder altså med evangeliet, som vi kender fra juleaften, hvor Josef og den gravide Maria drager til Betlehem, og hvor hun om natten føder sit barn og kalder ham Jesus.

Bach skrev sit Juleoratorium som en del af en storslået plan om at lave musik til alle teksterne i kirkeåret, ikke bare i et enkelt kirkeår, men igennem en årrække. Han skrev i alt mere end 300 kantater, hvoraf 209 eksisterer i dag.

Dirigent: Florian Helgarth

Solister:
Katja Stuber, sopran
Kristina Hammarström, alt
Valdemar Villadsen, tenor
Steffen Bruun, bas

Kor: Filharmonisk Kor

J.S. Bach: Juleoratoriet, 1.-3. del

Værd at vide om billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage