Til stjernerne falder
Lørdag
24-04-27
19:30
Køb billetter
En bryllupsdag. En familie. En verden i opbrud.
På en brændende varm sommerdag er hele familien samlet for at fejre Sylvias og Mareks bryllup. Alle er stemt til fest og fejring, men som dagen skrider frem, slår idyllen store sprækker, gammelt nag får nyt eksplosivt liv og familiesammenholdet bliver sat på en gevaldig prøve.
Et moderne familiedrama med alt fra kjolekrise inden bryllupsfesten til bristede drømme, forbudte længsler og det, der er meget værre.
Til stjernerne falder er en både humoristisk og dramatisk fortælling om, hvad det vil sige at være en familie og født ind i et liv med småkår og begrænsede muligheder. Forestillingen skildrer en social klasse, der sjældent får plads på scenen og leverer lige så mange mavepustere som grin.
Drama
Medvirkende: Ulla Vejby, Kitt Maiken Mortensen, Rikke Bilde, Charlotte Fich, Niels Ellegaard, Henrik Birch, Rolf Hansen m.fl.
Iscenesættelse: Martin Nyborg
Scenograf: Christian Albrechtsen
Produktion: Folketeatret
Vigtigt at vide om billetter
Sønderborg Teaterforening er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.
- Eksterne links
