Skatteøen

Begivenhed: Skatteøen

Onsdag
14-02-24
16:00

Køb billetter

Hey ho og en død mands rom! Glæd jer til Sebastians flotte og spændende eventyr fra de store have.

Se eller gense Skatteøen med hele familien og få vinterferiens med garanti største oplevelse. Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på det caribiske hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.

Historien tager sin begyndelse, da drengen Jim Hawkins finder et skattekort i en mystisk rejsekiste.

Skatten skal findes og sammen med doktor Livesey og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder John Silver forklædt som skibskok. Et spændende kapløb om skatten er i gang…

Medvirkende: Mathias Flint, Siw Ulrikke Maibom, Szhirley, Kristian Boland m.fl. I alt 15 medvirkende
Dramatisering: Preben Harris frit efter roman af R.L.Stevenson
Musik og sangtekster: Sebastian
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt
Kapelmester: Peter Hellemann
Produktion: Folketeatret

Vigtigt at vide om billetter

Sønderborg Teaterforening er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.

Tilbage