Jytte fra Marketing

Begivenhed: Jytte fra Marketing

Fredag
22-03-24
19:30

Køb billetter

Jytte fra marketing er desværre gået for i dag... Hvorfor gør vi sådan?

Et poetisk og musikalsk komedieshow om det uperfekte menneske og det moderne arbejdsliv, baseret på bog med samme titel af Morten Münster.

Vi spiser kage, selvom vi er på slankekur. Vi er forandringsparate til fællesmøder, workshops, strategidage og PowerPoint-præsentationer, men glemmer alt om missioner og visioner, så snart det er hverdag igen.

Forestillingen tager fat i alle de udfordringer, der opstår, når det uperfekte menneske forventes at have den perfekte adfærd.

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag blev set af flere end 30.000 publikummer, da den første gang spillede på Nørrebro Teater.

Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Troels Malling, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg og Albert Stein Ankerstjerne
Manuskript: Baseret på bog af Morten Münster, dramatiseret af Anastasia Nørlund
Instruktion: Anastasia Nørlund ved Joy-Maria Frederiksen
Musik: Markus Artved. NB – musikken er præindspillet
Producent: Folketeatret i samarbejde med Nørrebro Teater

Vigtigt at vide om billetter

Sønderborg Teaterforening er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.

Tilbage