Mark & Christoffer - Ekstra show

Begivenhed: Mark & Christoffer - Ekstra show

Torsdag
25-04-24
19:30

Køb billetter

Mark og Christoffer fejrer 25 år i musikkens tjeneste.

I april 2024 markerer den sønderjyske duo Mark & Christoffer deres 25 års jubilæum, ved at præsentere en række jubilæumskoncerter på tværs af landet. Jubilæumstournéen slutter dog på hjemmebanen i Sønderborg, på Sønderborg Teater, fredag. d. 26. april 2024.

Mark Dixon og Christoffer Brodersen har været musikalske partnere siden deres gymnasietid, og deres musik er kendetegnet ved to guitarer og to sangstemmer, der forenes i smukke vokalharmonier.

I årenes løb har de to sønderjyder rejst rundt i hele landet og beriget publikum med deres unikke lyd og lune (sønderjyske) humor.

For at gøre deres jubilæumskoncert endnu mere særlig, har Mark & Christoffer inviteret 3 talentfulde musikere med på scenen: pianist Ronnie Flyvberg Olesen, violinist Ditte Fromseier og kontrabassist Anders Bækgaard. Sammen vil de skabe en aften fyldt med fantastisk musik og godt humør, blandet med sjove anekdoter fra duoens levetid.

Dette bliver en begivenhed, du ikke vil gå glip af.

Vigtigt at vide om billetter

Dixon Creatives er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over to kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

  • Eksterne links

Tilbage