ComKean & Vercinger
Torsdag
21-10-27
11:00
Køb billetter
Med næsten 400.000 abonnenter tilsammen er ComKean og Vercinger to af Danmarks allerstørste YouTubere. Oplev dem her på Sønderborg Teater.
Der er ret mange ting, børn ikke må. Men hvad sker der egentlig, hvis man spiller Fortnite, selvom mor siger, at nu er der altså aftensmad? Eller hvis man snupper storesøsters tablet, selvom far har sagt, at skærmtiden er slut?
Det kaster de to YouTubere sig over i deres nye, store liveshow, hvor de både spiller sammen og dyster mod hinanden.
Forbudt! er for alle fans af Vercinger og ComKean og selvfølgelig også for forældre, bedsteforældre og storesøskende.
Glæd jer til et brag af et liveshow fyldt med gaming, sjov, larm og masser af ballade, når de to YouTubere folder sig ud på scenen!
Showet er familieunderholdning målrettet børn i alderen 5-12 år og deres voksne. Det varer ca. 75 minutter og spilles uden pause.
Om ComKean
ComKean bor i Vanløse med sin kone og to børn og er tidligere politibetjent. Siden 2017 har han levet af at lave YouTube-videoer, og hans shows har solgt mere end 45.000 billetter.
Om Vercinger
Vercinger bor i Ringsted med sin kone og søn og har lavet YouTube-videoer siden 2012. I dag er han en af Danmarks store gaming-YouTubere.
Arrangør
Microphone Entertainment er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.
- Eksterne links
