Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Viking: Ran, ild og sværd

24. marts 2021 fra kl. 19:00

Jeanette Varberg tager os med ud på en fantastisk rejse tilbage til danmarkshistoriens mest sagnomspundne tid: Vikingetiden

Drag med tilbage i tiden, når Jeanette Varberg holder foredrag på Sønderborg Teater. Hun er forfatteren bag bestseller-bogen ”Viking – Ran, ild og sværd”. På en aften tager hun os med gennem 800 års historie. Vi starter ved Romerrigets fald og slutter ved det første korstog.
Vi skal forbi datidens slagmarker, plyndringer og magtkampe. Vi skal møde de store konger, der samlede magten, og grundlagde det Danmark, vi kender i dag. Hvilken rolle spiller kvinderne i historien? Hvad lavede de blodige krigere, når ikke de plyndrede og myrdede? Hvad betyder Vikingetiden i dag? Hav selv spørgsmål klar.

Vores historie står aldrig stille
Jeanette Varberg lægger 350 år til det, vi ellers kalder for Vikingetiden. Hun fortæller med smittende passion om de lag, som nutidens arkæologiske udgravninger tilføjer historien om vores eventyrlystne forfædre. Videnskaben, arkæologien og vores historie står aldrig stille. Nye fund sammenstykker konstant et mere detaljeret billede af vikingernes verden.

Om Jeanette Varberg
Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun er kendt for at være en ørn til at fortælle om arkæologi, så de fleste bliver tryllebundet. Hun har skrevet flere bøger om Danmarks forhistorie. Medierne bruger hende ofte, når der skal skarpe historiske vinkler på nutiden. Flere husker hende fra DRs Historien om Danmark. Hun er flere gange hædret for netop sin formidlingsevne: Sidste år modtog hun Weekendavisens Litteraturpris for ”Viking”. Tidligere fik hun DRs Rosenkjærpris.

Detaljer

Dato:
24. marts 2021
Tidspunkt:
19:00
Hjemmeside:
Hent billetter

Arrangør

Tikko
Telefon:
88 775 770
E-mail:
kontakt@tikko.dk
Hjemmeside:
https://www.tikko.dk/

Sted

Sønderborg Teater
Strandvej 1
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
sonderborgteater.dk