Viking: Ran ild og sværd

Onsdag
06-10-21
19:00
Køb billetter
Jeanette Varberg tager os med ud på en fantastisk rejse tilbage til danmarkshistoriens mest sagnomspundne tid: Vikingetiden
Drag med tilbage i tiden, når Jeanette Varberg holder foredrag på Sønderborg Teater. Hun er forfatteren bag bestseller-bogen ”Viking – Ran, ild og sværd”. På en aften tager hun os med gennem 800 års historie. Vi starter ved Romerrigets fald og slutter ved det første korstog.
Vi skal forbi datidens slagmarker, plyndringer og magtkampe. Vi skal møde de store konger, der samlede magten, og grundlagde det Danmark, vi kender i dag. Hvilken rolle spiller kvinderne i historien? Hvad lavede de blodige krigere, når ikke de plyndrede og myrdede? Hvad betyder Vikingetiden i dag? Hav selv spørgsmål klar.
Vores historie står aldrig stille
Jeanette Varberg lægger 350 år til det, vi ellers kalder for Vikingetiden. Hun fortæller med smittende passion om de lag, som nutidens arkæologiske udgravninger tilføjer historien om vores eventyrlystne forfædre. Videnskaben, arkæologien og vores historie står aldrig stille. Nye fund sammenstykker konstant et mere detaljeret billede af vikingernes verden.
Om Jeanette Varberg
Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun er kendt for at være en ørn til at fortælle om arkæologi, så de fleste bliver tryllebundet. Hun har skrevet flere bøger om Danmarks forhistorie. Medierne bruger hende ofte, når der skal skarpe historiske vinkler på nutiden. Flere husker hende fra DRs Historien om Danmark. Hun er flere gange hædret for netop sin formidlingsevne: Sidste år modtog hun Weekendavisens Litteraturpris for ”Viking”. Tidligere fik hun DRs Rosenkjærpris.
Vigtigt at vide om billetter
Tikko er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.
- Eksterne links
- Mere om Tikko