Sønderborg Sommer Revy

Begivenhed: Sønderborg Sommer Revy

Lørdag
03-07-21
20:00

Køb billetter

En af Sønderborgs faste sommertraditioner, Sønderborg Sommer Revy Show, har lagt i ovnen til en fremragende revysommer 2021.

Her er 2021-holdet

Jesper Lundgaard

Publikum hos Rottefælderevyen ved, at Jesper er en morsom mand. At han så oven i købet er “vor tids” svar på Dario Campeotto, er jo et ekstra plus. Sjov, charmerende og med en af Danmarks flotteste sangstemmer.

Carsten Svendsen

Cirkusrevyen 2020 måtte desværre gå glip af Carsten Svendsen. Men Sønderborg Sommer Revy Show får lov til at opleve ham i 2021. Carsten var i 2019 med i den roste Hjørringrevy blandt andet sammen med Trine Gadeberg og Preben Kristensen. Allerede nu kan man grine af ham på DR1s nye ugesatire.

Jeff Schjerlund

Jeff er en stor del af musicals i Danmark. Sidste år fik han så sin revydebut i Menstruprevyen og straks efter blev han engageret til Sønderborg Sommer Revy Show. Han har nemlig et kæmpe komisk talent. Læg dertil at han både danser og synger fantastisk.

Lone Rødbroe

Der er så megen revy i Lone Rødbroe, at hun jo egentlig ikke behøver yderligere præsentation. Hun har været en fast del af holdet i Sønderborg Sommer Revy i mange år. Simpelthen fordi hun er fantastisk sjov og vanvittig dygtig.

Jeanette Boel

Har lavet revy i over 40 år. Først som danser, så som skuespiller og sidenhen som koreograf, instruktør, tekstforfatter og nu også som direktør. Der er stort set ikke den revyscene, hvor hun ikke har været: Cirkusrevyen, Hjørringrevyen, Nykøbing Falster Revyen og selvfølgelig Sønderborg Sommer Revy.

Vigtigt at vide om billetter

Sønder Sommer Revy Show er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.

Tilbage