Rottweiler

Begivenhed: Rottweiler

Onsdag
24-11-21
13:00

Køb billetter

Musikalsk teaterfortælling om en familie

Det velspillende hold bag den prisvindende forestilling 4ever, teatergruppen Opgang2 står bag denne selvstændige del nr. 2. af trilogien om kærlighed og relationer mellem mennesker. Den kærlighed, der findes i en familie og hvad der sker, når dele af den går i stykker og en stor hund dukker op.

Det er en musikalsk forestilling om tre børn, der bliver kastet ud i en eksistentiel krise, hvor den hverdag, de kendte, på et øjeblik forsvinder. Hvor 4ever havde fokus på 4 drenges intense venskab, zoomer denne forestilling gribende, og nærværende ind på godt og ondt i relationerne i en familie.

Det er scenekunst, som kommer helt ind under huden på unges følelsesliv, længsler og dilemmaer.

Målgruppe: Unge fra 14 år

Ungdomsteater, skrevet af Pia Marcussen

Medvirkende: Chadi Abdul-Karim, Nikolaj Rosengren
Instruktion: Pia Marcussen
Produktion: Opgang2

Vigtigt at vide om billetter

Sønderborg Teaterforening er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.

Tilbage