Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Jens Andersen

25. marts 2020 fra kl. 19:00

Oplev Jens Andersen, forfatter til den prisbelønnede biografi “Kim Larsen – mine unge år”, og pianist og visesanger Kristian la Cour.

Sammen tager de to publikum med ind i Larsens univers gennem en kombination af foredrag og fællessang. “En aften med Kim Larsen” hed den folkekære spillemands allerførste solo-koncert i 1968. I den ånd er denne særlige aften blevet til. Gennem Jens Andersens ord og Kristian la Cours klaverspil og fællessang trækkes der linjer gennem Kim Larsens liv og mange forskellige sange.

Publikum skal tilbage til barndommens gader i Københavns nordvest-kvarter, med på Askov Højskole, følge lærer Larsens korte karriere i folkeskolen og mærke de kaotiske men kreative slumstormer-år på Christianshavn, hvor Gasolin blev til. Man møder også en ung vildmand også var fast besluttet på at gå sine egne veje i kunsten.

Kim Larsen – mine unge år
Jens Andersens bog om Kim Larsens unge år er fortællingen fra spillemandens egen mund, sådan som den blev fortalt hjemme ved køkkenbordet i Odense i foråret 2018.

Jens Andersen og Kristian la Cour
Jens Andersen er især kendt for sine populære og prisbelønnede biografier om Astrid Lindgren, H. C. Andersen, Kronprins Frederik, Dronning Margrethe, Tove Ditlevsen, Ole Lund Kirkegaard og Tom Kristensen. Kristian la Cour er visesanger, komponist og højskolelærer på Askov Højskole.

 

Detaljer

Dato:
25. marts 2020
Tidspunkt:
19:00
Hjemmeside:
Hent billetter

Arrangør

Tikko
Telefon:
88 775 770
E-mail:
kontakt@tikko.dk
Hjemmeside:
https://www.tikko.dk/

Sted

Sønderborg Teater
Strandvej 1
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
sonderborgteater.dk