Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Christian Fuhlendorff

11. februar 2021 fra kl. 19:00

Christian Fuhlendorff er tilbage for fuld musik – og det bliver sjovt!

Christian Fuhlendorffs ny show hedder “Det sjovt!”. Det gør det, fordi det er det.

Lad os give ordet til Christian selv:

” Hver aften skal være unik. Jeg kommer ikke bare til at stå og lire et manus af. For så kan I sgu lige så godt vente til, at showet kommer på tv. Selvfølgelig er jeg velforberedt. Jeg har gennemøvet materialet og har ikke gjort brug af tekstforfattere. Jeg vil bare gerne tilbage til udgangspunktet om “én person og én mikrofon”, gribe aftenen og bare smadre salen!

Nul revy-sange, nul udklædning og ingen kæmpe scenografi. Og for guds skyld ingen for-producerede tv-klip! Jeg vil tilbage til det, der gjorde, at jeg forelskede mig i genren for 20 år siden.

Hvad kan jeg ellers fortælle om showet? Altså, jeg er jo kendt for at være personlig og hudløs ærlig, selvom jeg selvfølgelig krydrer det med lidt Fuhlendorff. Alt jeg siger om min kone, er til gengæld 100 procent rigtigt. Folk må sgu også godt blive lidt stødt. Os, der kan lide at blive skubbet lidt til, skal også ha’ komik.

Og tro mig, der bliver lavet nok af alt det andet, der ikke skubber til en skid. På den anden side skal det heller ikke være sådan noget holdnings-komik, hvor folk sidder og klapper, fordi de bliver bekræftet i deres ihhh så korrekte meninger.

Prøv og hør, jeg er fra Amager og har en lunken 10. klasses eksamen. Hvad fanden ved jeg om noget? For mig er verden én stor joke. Jeg vælger at grine af den for at overleve. For skulle jeg tage det hele seriøst, så kunne jeg lige så godt skyde hovedet af mig selv.”

Detaljer

Dato:
11. februar 2021
Tidspunkt:
19:00
Hjemmeside:
Hent billetter

Arrangør

All Things Live
Telefon:
33 12 20 00
E-mail:
info.dk@allthingslive.com
Hjemmeside:
https://www.allthingslive.dk/om-os/

Sted

Sønderborg Teater
Strandvej 1
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
sonderborgteater.dk