Ronja Røverdatter

Begivenhed: Ronja Røverdatter

Onsdag
12-02-25
15:00

Køb billetter

Astrid Lindgrens familieklassiker med musik af Sebastian

Se eller gense denne vidunderlige klassiker om kærlighed, mod og venskab og lad børn eller børnebørn få en stor oplevelse i vinterferien.

Handlingen om den viljestærke Ronja fra Mattisrøverne og den følsomme Birk fra fjendestammen Borkarøverne er kendt af de fleste fra Astrid Lindgrens bog af samme navn. Ronja har svært ved at finde sig tilpas i røverlivet og søger derfor ud i skoven. Her møder hun rumpenisser, skovhekse og andre under- og overjordiske væsner.

et er også her, hun møder Birk og de beslutter sig for at vende ryggen til røverlivet og forsøge at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt.

Egnet for børn fra 6 år

Medvirkende: 11 skuespillere og 3 musikere
Dramatiker: Annina Enckell
Sangtekster og musik: Sebastian
Instruktør: Mads M. Nielsen
Kapelmester og arrangør: Lasse Schmidt
Produktion: Folketeatret

Vigtigt at vide om billetter

Sønderborg Teaterforening er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.

Tilbage